Generalforsamling d. 10.5.2011

  • Post author:
  • Post category:Beretning

Generalforsamling d. 10.5.2011


Formandens beretning

Vi fik til Sankt Hans monteret 3 motionsredskaber i Holeby Parken.

Vi fik startet Sankt Hansen fest op igen med bål, musik og fyrværkeri, det blev en dejlig aften med mange gæster ca. 500 personer og vejret var godt.

Vi forsøgte at lave en sommerfest sammen med HIF’s venner, hvor vi stod for nogle aktiviteter, som bestod af :

Fodbold (voksne). 5 mands hold med mindst 1 dame

Fodbold (børn). 5 mands hold. Højst 12 år.

Krolf

Petanque

Kegler.

Ponyridning.

Børneloppemarked.

Kanin-agility stævne (ca. 60 kaniner).

Krolf  var der ikke nogen som benyttede sig af.

Petanque. Her var der nogle få stykker der prøvede.

Kegler. Her var der kun keglespiller der kom med banen som afviklede en af deres turneringer.

Så det var stort set kun fodbold og keglespil der var interesse for, så man må nok sige at det ikke var den store succes.

Flagalléen var sat op hver dag mens der var Lys over Lolland, det så godt ud og det har vi fået meget ros for.  Tak til de flittige hjælpere der sørgede for det.

Vores juletræstænding med borgervæbningen og fakkeloptog og lys igennem byen, blev igen en succes.

Juleudsmykningen lyste flot i Holeby i hele december måned og jeg vil takke alle de frivillige som har hjulpet med opsætningen og tak til dem som har leveret strøm.

Vi havde besluttet at vi ville prøve at holde en gammel dags juletræsfest for børnene med julemænd (Keld & Birthe) som uddelte godteposer og julegaver, der var sponsoreret at Brugsen og tips og Lotto.

Der kom 60 børn sammen med deres forældre eller bedsteforældre

Vi prøvede igen i februar at holde en madkurv fest som sidste år, i håb om der ville komme mere end 150, men der blev der kun solgt 8 billetter, så det måtte vi aflyse.

Medlemsantal

2009 384 personer 19 virksomheder

2010 387 personer 26 virksomheder

2011 363 personer 23½ virksomheder

I ÅR 2011 HAR VI BESLUTTET

Vi vil få monteret 2 nye motionsredskaber i Holeby parken. (her i uge 19.

Vi vil lave Sankt Hans bål i Holeby Parken igen i år, der vil være mulighed for at medbringe sin madkurv og man kan købe øl og vand i Parken. Der vil igen i år være harmonikamusik, bål og fyrværkeri, men fyrværkeriet vil i år først blive tændt kl.22:30 i håb om det så er blevet lidt mere mørkt.  (Båltaler vil blive Fødevareminister Henrik Høegh).

Juletræs tænding vil blive som sædvanlig.

Juletræsfesten vil blive som sidste år 3. juledag, men denne gang vil der også komme en tryllekunstner til at underholde, da vi godt kan se at det er hårdt for julemændene at underholde børnene i så lang tid.