Ved årets julemarked i Holebyhallen uddelte Borgerforeningen for Holeby og Omegn af 2009 en initiativpris.
Den nye bestyrelse i Borgerforeningen besluttede, at vi i år skulle se på ”hvem har gjort en særlig indsats for Holeby og omegn”, hvem har vist mod og fremsynethed, hvor initiativet har betydning for samtlige borgere her i lokalområdet Holeby?
Det som er en forudsætning for de fleste af os for at bo her i lokalområdet er en velfungerende dagligvareforretning!
I Borgerforeningens bestyrelsen var vi ikke i tvivl om, at Thomas Løye fra COMA-butikken i år skal have initiativprisen.
Dagli´Brugsen her i Holeby måtte kapitulere og dreje nøglen om, – selv ALDI må opgive kampen, – og mange af de små købmænd i landdistrikterne kan kun drives med hjælp via frivilligt arbejde.
Særlig på den baggrund var vi ikke i tvivl om at initiativprisen 2023 skal gå til Thomas Løye og medarbejderne i COMA for modet og initiativet til at åbne ny og større butik her i Holeby.
Desværre kunne Thomas ikke være til stede ved julemarkedet, men i stedet blev prisen overrakt senere på dagen af formanden for Borgerforeningen Erhardt Tonnesen til Thomas Løye og medarbejderne, som samme dag holdt julefrokost.
Foto: – Erhardt Tonnesen og Thomas Løye
Prisen består af en plakette med inskription til opsætning i butikken, samt et maleri af Helge Strufe fra Sandby. – Motiv på maleriet er fra Vestlolland.